- Tirsdag, 11. februar 2014
Medlemmernes engagement i Hjerneskadeforeningen Himmerland satte igen sit præg på den årlige generalforsamling, som blev afholdt på Behandlingscentret Østerskoven den 29. januar.
Formanden fremlagde bestyrelsens årsberetning om et aktivt 2013 med mange forskellige aktiviteter til støtte for senhjerneskadede og deres pårørende.
Foreningens regnskab blev gennemgået af kassereren og godkendt, hvorefter en livlig drøftelse af næste års aktiviteter fulgte.
Dernæst skred forsamlingen over til valg, hvor Ida Hansen, Aars, blev nyvalgt til bestyrelsen for en to-årig periode. Herudover består bestyrelsen af næstformand Merete Nielsen, Nørager, kasserer Eva Ravn, Hobro, sekretær Helle Randers, Ravnkilde, Birgitte Marie Jensen, Hobro, foruden formanden Tove Swartz, Hobro.

