Hængesofaen var et hit.

Der var stor deltagelse ved lejren.

Rold Skov Divisionen af Det Danske Spejderkorps har i weekenden afholdt den årlige Kurakas-lejr på Kølhøjhus ved Astrup. Lejren afholdes for erfarne junior-spejdere og deres ledere, hvor fokus især er på at arbejde med emner, som man kan gå hjem og bygge videre på i den lokale spejdergruppe.
I årets lejr deltog 34 juniorspejdere og deres ledere, så med otte juniorspejdere og fire ledere var spejderne fra Cimbrerne i Støvring rigtig godt repræsenteret.
Emnerne for dette års lejr var opdelt i tre forløb - Natur og Miljø, Total Wellnes samt Luksus lejr. Især de to sidste emner er ikke så spejder-traditionelle som mange måske tænker.
I lejrens ”wellnes afdeling” blev der blandt andet arbejdet med viden om urters velgørende egenskaber, ligesom spejderne fik arbejdet med at lave deres egen lækre cremer og velduftende the. Flere af spejderne tog også i mod tilbuddet om at prøve en ansigtsmaske lavet af moset banan, honning og havregryn.
Mens spejderne indenfor hyggede sig med deres
wellnes-aktivitet var lederne fra Støvring sat i aktivitet udenfor. Her stod de for forløbet med Luksuslejr, hvor der blandt andet skulle her laves traditionelt pionerarbejde med rafter og med knob. Resultaterne blev blandt andet en svedehytte, der næsten fik saunatemperatur ved hjælp af opvarmede sten, samt en hængesofa.
Hængesofaen blev flittigt brugt af alle spejderne - en ting er at sidde og slappe af i det gode vejr, men når man så samtidig kan tænke på, at ens leder har været med til at slide og slæbe for at bygge sofaen, så bliver fornøjelsen ikke mindre.
Og så er der lige navnes ”Kurakas”, hvad betyder det? For dem, som ikke lige er hjemme i deres sydamerikanske historie, kan oplyses at Kurakas var betegnelsen for lokale ledere i det gamle Inka-Rige.
På en måde meget passende, når nu lejren er for erfarne junior-spejdere og deres ledere.


e-max.it: your social media marketing partner