Leon Sebbelin (R).

400.000 danskere vil gerne flytte fra de større byer og ud på landet eller til en landsby. Det viste en undersøgelse tilbage i 2005, og den er blevet bekræftet af en ny undersøgelse her i efteråret 2013. Rebilds andel heraf kunne være måske 2.000 tilflyttere.
Andre undersøgelser viser, at der er grøde i erhvervet på landet, selvom det ikke altid er specielt synligt.
De mulige tilflyttere kan groft deles op i tre grupper. Folk, der oprindeligt kommer fra området, folk, der flytter på landet som et fristed, men som beholder job og netværk i byen, og så folk, der river sig selv op med roden for at flytte på landet.
Vi ved godt, hvad det er, folk, der bor eller gerne vil bo på landet, sætter pris på, nemlig fællesskab, overskuelighed, nærhed, fred og ro.
I Rebild kommune skal vi udnytte den slags viden til at tiltrække nye borgere også til steder i kommunen, hvor der er lidt længere mellem husene. Det skal ske i et tæt samarbejde mellem kommunen, landsbyrådet, de mindre byer og Erhvervs- og Udviklingsrådet.


e-max.it: your social media marketing partner