STØVRING: Tirsdag den 12. februar i Stubhuset afholder Støvring Pensionistforening foredrag med journalist Frode Muldkjær, der startede Børnetelefonen op i sit DR-radioprogram ”Syvti” midt i 1980’erne, og siden lavede landets første ”Børneradioavis” og bogprogram for børn.
Frode Muldkjær er desuden kendt som den første formand for Regeringens Børneråd, og initiativtager og medstifter af Børns Vilkår.
I sit foredrag - ”Verden ifølge børn - og mig” - vil Frode Muldkjær tage os med på en rejse gennem barndommens land, og man  kan møde nogle af de herlige børn og hverdagshistorier, som Frode Muldkjær har oplevet på sin 35 år lange arbejdsvej med børn og barndommens land.


e-max.it: your social media marketing partner