Stubhusets daglige leder, Helle Jørgensen, bød velkommen til koncert og lovede kræs for både ører og øjne.

STØVRING: Kristian Lilholt & Band havde brugt de to foregående dage på musikprøver i Stubhuset, så Helle vidste, hvad hun talte om. Kristian & Band er ganske ”husvante”, da det er 3.-4. gang, de giver koncert i Stubhuset. Men denne gang var der dog et par ændringer i besætningen. Kristians søster, Tine Lilholt, var med på scenen. Tine er kendt fra optræden med bl.a. sin anden bror, Lars Lilholt, og Tine spiller koncerter i mange andre sammenhænge. Den gode gamle analoge Revox båndoptager kaldet ”Steffen Stabil” var ved denne koncert ikke med på scenen. Gået på pension..? Tja – måske. ”Steffen” hører jo anden tidsalder til, men har under tidligere koncert gjort god fyldest.
I oplægget til aftenens koncert var der stillet publikum i udsigt, at der - udover de traditionelle koncertindslag - ville Kristian Lilholt præsentere brudstykker fra sit projekt ”Land”.
Projektet tager udspring i nogle store landskabsmalerier malet af kunstneren Carsten Frank. Malerierne skildrer det danske landskab under forskellige årstider. Disse materier har i den grad optaget Kristian Lilholt, og han fik ideen til skabe noget musik, som skulle passe til Carsten Franks årstidsbilleder. Idéen udviklede sig, og Kristian kom i kontakt med en videomand, og sammen skabte de det endelige projekt i form af videofilm af det danske landskab ved forskellige årstider, som bliver vist på et stort lærred på bagscenen samtidigt med, at Kristian Lilholt & Band live spillede musikken.
Sidste år under Kristian Lilholts koncert i Stubhuset spillede han et par sekvenser fra projektet – indtil teknikken svigtede, og man opgave og fortsatte med ”almindelig” koncert. Men denne aften var der lagt op til præsentation af endnu flere årstidsscenarier med tilhørende musik. Og teknikken virkede. Der blev præsenteret videofilm og musik fra månederne august, september, november og januar. Der blev også præsenteret et indslag under navnet ”Sne”. Så kunne man selv sætte månedsnavn på.
Disse præsentationer levede fuldt ud op til Helles løfter fra velkomsten. Musik og billeder flød sammen som perfekt helhed. Det kan være svært at definere, om man er tilskuer eller tilhører. Man er måske i virkeligheden vidne. Man følte sig under præsentationen af musik og billeder fra Land-projektet i hvert fald ikke tilstede som koncertgæst, men mere som vidne til en totaloplevelse.  Man fornemmede helt klart, at der åbnede sig en ny verden af integration af musik og billeder, der gav en fantastisk virkning.
På den musikalske front var Tine Lilholts tilkomst en kæmpe gevinst. Hun var med til at sætte en ny dimension på Kristian Lilholt Band. Med sit sublime tværfløjtespil var hun med til at gøre aftenens oplevelse ”udvidet total”. Tine betjente sig også af flere instrumenter. Der kan nævnes keltisk harpe, windcontroller (en slags elektronisk blæseinstrument) og endelig en elektronisk sækkepibe – og det var groft sagt lidt af en misforståelse. Klangen lå langt fra den ægte sækkepibe. Måske var hun også selv klar over det. Det blev i hvert fald kun til dette ene nummer. Til gengæld var hun næsten suveræn på tværfløjte. Hun bekræftede også efter koncerten, at tværfløjten er ”hendes instrument”.
Udover musik fra projektet Land leverede Kristian Lilholt & band også nogle af de lidt ældre, kendte numre, bl.a. Don’t You Ever Say Never og Morning on Gibraltar smuk fremfør af Ida Friis, der har udviklet sin stemme til mere intens og følelsesladet. God præstation.
Koncerten/præsentationen sluttede med nummeret Once Upon a Time, som Kristian præsenterede med ordene: - Send en tanke til nogen ude på den anden side, som du gerne vil møde, når du er færdig med dette dejlige liv.-
Et aldeles pragtfuldt instrumentalnummer, hvor Tines fløjte var i centrum. Nummeret sluttede med strofer fra Kald det Kærlighed.
 Alt i alt leverede Kristian Lilholt og band en flot præstation, som klart udskiller sig fra tidligere års koncerter i Stubhuset. Over tid vil Tines samspil med bandet helt givet kunne udvikle sig til det sublime. Ingen tvivl om dét!