Ifølge Danmarks Statistik dør der i Rebild omkring 3-4 børn under 18 år hvert år og ca. 15 børn oplever at mor, far eller begge forældre dør. 2

Børn og unge, der mister en nærstående (forældre eller søskende), har brug for ekstra omsorg og støtte efter tabet. Derfor oprette Center Sundhed, Rebild Kommune, fra september måned en sorggruppe for børn og unge (primært de 8-16 årige). Gruppen ledes af en skolesundhedsplejerske og en psykolog, som begge har mange års erfaring i arbejdet med børn og unge.

En sorggruppe består af mindst tre børn og max. 10 børn samt en sundhedsplejerske og en psykolog.

Sorggruppen arbejder i udgangspunktet som en lukket gruppe. Det betyder, at det er de samme børn, som starter i gruppen, der forbliver sammen i hele forløbet.

Et forløb består af syv mødegange plus to familieaftner. Den første gruppe starter i slutningen af september måned.

Sorggruppen er åben for alle børn og unge inden for aldersgruppen, som er bosiddende i Rebild Kommune. Deltagelse er gratis

Henvendelsen om deltagelse i sorggruppen kan komme fra en forælder, et familiemedlem, eller en lærer, skoleleder, sundhedsplejersker, pædagoger, præster, bedemænd, almen praksis mv.  

Forældre eller værger vil blive inddraget, dels ved en samtale inden sorggruppen igangsættes, men også en familieaften midtvejs i forløbet og som afslutning på forløbet, hvor både børn og voksne deltager. 

Der vil i sorggrupperne være tavshedspligt. 

 

Sorggruppeforløbet består af: 

En henvendelse til gruppelederne 

En første samtale med den/de voksne

En samtale med den/de voksne og barnet, hvor det vurderes om tilbuddet er det rette for barnet

Et 4-måneders forløb, hvor gruppen mødes 2 timer 2 gange om måneden

En familieaften midtvejs 

En afsluttende familieaften

 

Eventuel udslusning til frivillige grupper. (på længere sigt) 


e-max.it: your social media marketing partner