- Onsdag, 17. september 2014
STØVRING: U 19-pigerne fra SIF Fodbold spillede søndag 14/9 sidste kamp i indledende pulje i A-rækken på hjemmebane mod VH08 Mariager Fjord før en ombrydning af rækken. Her samler cheftræner Bøje Jensen op på den kamp:.
Vi - U 19-piger - var ramt af skader og afbud, men vi blev 12 spillere, Modstandernes trup talte 11 spillere, så var en kamp, der var tæt på at blive spillet 9:9.
Vi mødte et meget stærkt fysisk hold.
I første halvleg var vi styrende den første halve time på hurtigt spil og havde chancer til 2-3 mål. Vi kom forand 1-0 på et mål af Signe Lund scoret på et godt indlæg fra højre.
Omkring den halve time begyndte VH08 Mariager Fjord at overtage spillet på grund af deres større fysik.
Anden halvleg blev et stort forsvarsarbejde, og på en stor fight af alle var vi tæt på at holde nullet, men et kvarter før tid fik modstanderne udbytte af deres pres til 1-1.
Men Støvring-pigerne giver aldrig op. De kæmpede glimrende videre, og vi fik tilkæmpet os mere spil. Det lykkedes os på et flot mål af Ida Marie at vinde 2-1.
Sejren betyder, at U 19-pigerne bliver nr.1 i puljen og resten af efteråret skal spille i Mesterrækken.

