Bestyrelsesformand Søren Pinstrup holdt tale

Formand for IK Frem Sønderup-Suldrup Henrik Brandt holdt ligeledes tale.

SULDRUP: Fredag den 2. maj 2014  var der rejsegilde på den store udvidelse af motionscentret hos IK Frem i Stensbohallen i Suldrup. Mere end 50 håndværkere, borgere og medlemmer af IK Frem var mødt op. 
Bestyrelsesformand Søren Pinstrup, Arena Rebild, bød velkommen og takkede alle de fremmødte håndværkere og byggesagens arkitekt for det gode arbejde, der var i overensstemmelse med tidsplanen, så byggeriet bliver færdigt som planlagt.
Søren Pinstrup fortalte om udviklingen i IK Frem, hvor der for over 15 år siden blev indgået en aftale om indretning af motionscenter i Stensbohallen, og hvordan der nu er brug for en udvidelse. Herefter overgav Søren Pinstrup ordet til Henrik Brandt, formand for IK Frem.
Henrik Brandt kunne fortælle om de store forventninger IK Frems motionscenter har til udvidelsen, hvor arealet i motionscentret stiger fra god 70 kvm. til over 200 kvm. Der bliver derfor plads til nye aktiviteter, men også meget bedre plads til alle de aktiviteter, der allerede er i motionscentret. Det er planen, at det nye motionscentret kan åbne dørene i slutningen af juli, og holde indvielse i forbindelse med den årlige Jættefest til august.
IK Frem glæder sig rigtig meget til at komme i gang med den nye del af motionscentret.  
Herefter bød IK Frem på pølser med brød, øl og vand.


e-max.it: your social media marketing partner