STØVRING: - Det er fedt  at blive 50 og opleve, at det strømmer til med nye medlemmer, mens der er mange hundrede forhenværende i kartoteket, fortæller Sigrid og Grethe fra FDF, mens de knokler med at gennemgå de gamle medlemskort og finde de gamle medlemmers nuværende adresser. - Vi er nødt til at satse på, at alle i byen læser Fokebladet og sender besked til deres børn, så vi kan blive rigtig mange, der møder gamle venner den 9. maj.
- Der er lagt op til en stor festdag – først for hele byen, dernæst ved kredshuset på Mosbæks Allé og til sidst fest for de voksne i Sognegården. Der er tænkt på alle grupper, og vi håber, hele byen vil feste med os, fortæller Sigrid og Grethe.
Der kommer hele tiden nye medlemmer i kredsen, som bare i denne sæson har sagt goddag til mere end 20 nye børn og voksne; men der er altid plads til flere, der vil kigge stjerne, lave bål, spille teater, eller bare have gode venner. Men lige nu gælder det altså jubilæum, slutter Sigrid og Grethe.


e-max.it: your social media marketing partner