- Onsdag, 20. januar 2010

Søndag var der indvielsesfest for sognets nye præst Kamma J. Graversen i Sognegården og rigtig mange benyttede chancen for at hilse på og lykønske hende.

Kamma J. Graversen.

Søndag den 17. januar blev sognets nye præst Kamma J. Graversen indsat i de tre kirker i Buderup – Gravlev pastorat, nemlig Gravlev Kirke, Sørup Kirke og Støvring Kirke. Kamma J. Graversen der onsdag den 13. januar blev ordineret Budolfi Kirke er således nu parat til at indgå i det daglige arbejde i samarbejde med sognepræst Ellen Balle Christensen og det øvrige personale i sognet. Efter den sidste indsættelse i Støvring Kirke var der stort kaffebord i Sognegården og mange benyttede chancen for at hilse på og ønske den nye præst velkommen.

