- Mandag, 28. april 2014

Deltagerne så også de små huse med kalve.

Elsebeth Pedersen, medarbejder i dagcentret, Ole Holland og Laurits Nielsen (bagest).

Fra venstre: Ove Jakobsen, Frank Staun, Engelstoft Nielsen og gårdejer Hessel Jan Oosterhof.

Gårdejer Tjallien Oosterhof med éen af de flotte heste.
SULDRUP: Mandegruppen på Ældrecentret Himmerlandshave i Suldrup tog onsdag før påske på besøg ved Hessel Jan og Tjallien Oosterhof på Hyllested Østergaard lige uden for Suldrup.
Her så deltagerne den store malkestald med i alt 1152 malkekøer. Malkeanlægget kan malke 56 køer på samme tid – og ca. 1000 køer bliver malket hver dag.
Herefter gik turen til kalvene i deres ”små” huse. Nogle af dem havde dækken på, som en ekstra omsorg, så de kan holde varmen. Man så også 3-4 små nyfødte kalve, som var blevet født natten før besøget. Gården har også hestestald med
friesere, og her så man et kun 14 dage gammelt føl.
Efter turen rundt på gården fik deltagerne kaffe og hollandske kager sammen med Tjallien og Hessel Jan.

