- Tirsdag, 12. februar 2013
Damemodetøjsforretningen Blondie slog torsdag den 7. februar dørene op til den helt nye forretning i de lokaler i Jernbanegade.

Charlotte, indehaver af damemodetøjsforretningen Blondie (midten) her sammen med Nanna (tv) og Nethe (th).

Forretningen er indrettet, således de forskellige tøjmærker nu hænger shop-i-shop.

Torsdag den 7. februar slog Blondie dørene op til en ny, flot forretning.

I forretningen er der også blevet plads til et ”mande-parkeringsområde”.
STØVRING: - Blondie åbnede torsdag den 7. februar med en masse rigtig gode tilbud, og der var kunder hele dagen, fortæller en glad Charlotte, indehaver af Blondie.
- Vi har haft en helt fantastisk start her i Jernbanegade med masser af glade kunder, og forretningen er blevet helt, som jeg har drømt om! Det har været skønt, at indrettet den store og meget rummelige forretning, med den fantastiske beliggenhed.
Nye mærker i Blondie i Jernbanegade er Sandwich, Esprit og St. Martins, og de forskellige mærker hænger nu hver for sig – shop-i-shop. En lille smule brugskunst til dekoration og salg har også fået sin plads hos Blondie. Flere modeshows, pigeaftner og firmaaftner har Charlotte også i sine planer for den nye forretning.
- Det er så dejligt, at jeg nu kan præsentere de enkelte mærker og de forskellige varer så indbydende som muligt, fortæller Charlotte og fortsætter: - Og så er jeg selvfølgelig glad for at jeg stadig har Nanna, som er et kendt ansigt hos Blondie, til at hjælpe mig i butikken - og naturligvis også Nethe.
Charlotte, Nethe og Nana glæder sig til at byde nye og gamle kunder velkommen hos Blondie.
Lørdag den 9. februar var der reception hos Blondie, og masser af kunder, familie, venner og forretningsforbindelser kiggede forbi for at ønske Charlotte tillykke med den ny flotte forretning.

