- Onsdag, 1. juni 2016
De fleste, hvis ikke alle, der begynder til taekwondo drømmer om den dag, de er nået så langt, at de får det sorte bælte.

Venstre mod højre: Benny Olesen, Jakob Frank Mogensen, Jan Mand Thomsen, Rune Severinsen, Jonathan Linnemann, Bent Von Bothager, Uffe Smedegaard, Lars Laugesen og Carsten Otte.
STØVRING: Søndag den 29. maj var den dag, hvor ønsket gik i opfyldelse for Bent Von Bothager og Jonathan Linnemann. I mange timer trænede de to sortbæltekandidater, for at vise hvad de har lært gennem 16 års træning.
I lang tid har de fysisk og mentalt indstillet sig på den prøve der skulle vise om de var værdige til den sorte farve. Prøven var inddelt i tre dele: Teoretisk, praktisk og mundtligt.
Deres teoriprøve (der selvfølgelig bliver længere og længere op gennem bælteprøverne) tog denne gang 9 timer. En lang række spørgsmål skulle besvares skriftligt. Der er både spørgsmål om, hvad det tekniske går ud på, hvad man kan bruge taekwondo, og hvad man kan gøre for taekwondo. Dette hænger også sammen med den modningsproces, der er i bælteskiftende, hvor man tager mere og mere ansvar.
Benny Olesen, der i sin tid har stiftet Son Taekwondo i Danmark, stod for gradueringen sammen med Karsten Otte, der også er sortbælte. Den praktiske del blev gennemført i weekenden og varede alle tre dage.
Efter et mundtligt oplæg om hvad de vil stille op som sortbælter og lang tids spænding, fik de til sidst overrakt deres nye bælter og kunne nu tage hjem efter en hård og udmattende bælteprøve, velvidende at de har ydede deres optimale.

