- Tirsdag, 10. september 2013

Fra Søgaards Bryghus’ flotte ombyggede brandbil kunne man købe øl hele dagen.

Mange flotte veteranbiler var udstillet på p-pladsen.

Esben Juul Knøss snupper en pølse i en af de få ledige stunder ved sensommertræffet hos Jysk Caravan Center.
STØVRING: Hele september måned kan man gøre en god handel hos Jysk Caravan Center, idet forretningen har en lang række gode tilbud i forbindelse med det store efterårsudsalg.
Som en ekstra oplevelse til de mange kunder havde Jysk Caravan Centers værkstedsmedarbejder, Esben Juul Knøss, der har en stor interesse for veteranbiler og veteranmotorcykler, arrangeret sensommertræf ved forretningen lørdag den 7. september. Her kunne alle interesserede udstille deres bil eller motorcykel eller man kunne blot nyde de mange flotte maskiner.
Det benyttede rigtig mange sig af, og i løbet af dagen var der godt 200 mennesker på pladsen for at beundre de mange flotte veteranbiler og motorcykler.
Desuden var der besøg af Søgaards Bryghus’ ombyggede brandbil, og herfra blev der solgte øl hele dagen. Også Kelds Pølsevogn var på plads, og her solgte man så mange pølser, at de inden lukketid måtte melde alt udsolgt.
Jysk Caravan Center og Esben Juul Knøss betegner dagen som en stor succes, og de påtænker at gennemføre et lignende arrangement næste år.

