Af: Af Spejderleder Jan Sørensen

En gruppe fra De Sorte Spejdere i Aarestrup, den yngste på 8 år den ældste på 13 år, tog fredag den 11.juli på oplevelsestur til Skotland.

Turen bød på mange gode oplevelser.

AARESTRUP: En gruppe fra De Sorte Spejdere i Aarestrup, den yngste på 8 år den ældste på 13 år, tog fredag den 11.juli på oplevelsestur til Skotland. Med bus gik turen til Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og via Euro-tunnelen til England. Her skulle køres yderligere 800 km før vi ankom til Meggernie Spejdercenter i  Skotland i alt 2100 km.

Undervejs til Skotland opstod der tekniske problemer med bussen og spejderne måtte overnatte to dage på en campingplads nær Nottingham til bussen atter kunne kører videre.

Det sidste stykke til Spejdercenteret gik af små snoede bjergveje og panikken begyndte hurtig at brede sig, da al mobilsignal ca. ti kilometer fra centeret forsvandt, men det skulle senere vise sig helt unødvendig med mobilen, for der var masser af ting at se og udforske.

Der blev gået ture i bjergene omkring centeret og der var mulighed for at svømme i en flod der løb lige forbi lejrpladsen. Nu tager man ikke til Skotland uden at se Loch Ness, så spejderne brugte en dag på at se det spændende museum om uhyret og de mange forsøg på at finde det. Flere af spejderne mente nu at have set noget i vandet, så ingen tvivl om at det findes.

En uge går hurtigt, når man har det sjovt, og der var ingen vej udenom, - 2100 kilometer ventede forude da bussen forlod Meggernie Spejdercenter med snuden mod Aarestrup. Mæt at oplevelser og de mange kilometer ventede der en fantastisk modtagelse med flag og glade forældre, da spejderne ankom til spejderhuset. 


e-max.it: your social media marketing partner