To danske Hip Hop mesterpar, bronze til Hip Hop formation og femteplads i miniproduction

To glade Danmarks mestre par, med røde huer: Karoline Lund Kristensen og Mette Fonnesbæk og uden huer: Julie Thomsen og Klara Thomasbjerg.

Bronze vinderne i hip hop formation.

Discodansere klar til at give den gas på gulvet.

Miniproduction ”Anne Frank”.


STØVRING: Dance & Stage Business School, det lokale dansestudie i Støvring, er netop hjemvendt fra de Danske Mesterskaber i Brøndby, det største af sin art i landet. 

Det lykkedes begge de to hip hop par som deltog fra dansestudiet at løbe med Danmarksmester titlen i hver deres hip hop duo kategori. Ikke et øje var tørt, og flere dansefamilier fulgte turneringen hjemme i stuerne på livestream, som De Danske Danseskoler er begyndt at køre på deres store turneringer.

Disco duo parret blev også fulgt tæt, Line Særkjær Bro og Julie Clausen blev nummer fire i Danmark.

Katrine Gislum og Sarah Borg Andersen ligger blandt de ti bedste i Danmark i disco solo.

Hip Hop formationsholdet løb med en meget sikker bronzepokal. Det er kun tredje år, at holdet stiller op, men der er helt klart ikke langt igen til toppen. Danserne har så meget potentiale, som der bare skal bygges videre på, og instruktør Alex Christen og indehaver Louise Hejlskov er klar til at arbejde videre. Det er noget helt specielt at tage af sted som et hold, samarbejdet op til og den fantastiske følelse, når det hele går op i en højere enhed på gulvet.

Holdånden var også den som fik dansestudiets Talenthold til at prøve nye udfordringer. De stillede for første gang nogensinde op i formationskategorien ”Miniproduction”. Her havde danserne selv valgt emne ud fra tidligere års Dansegalla temaer og emnet blev Jødernes forfølgelse. Størstedelen af de hold, som stiller op, satser på dansen som et showelement, hvorimod Dance & Stage Business School godt kan lide at tage fat i de dybere emner, som samtidig kommer med et budskab. Efter skudepisoden i København, var man dog bange for at blive misforstået i budskabet, så man valgte at hæfte temaet ved Anne Frank. Holdet kom hjem med en meget flot femteplads. 

Louise er utrolig stolt af eleverne: - De har udviklet sig i en ny retning, haft modet til at kaste sig ud i det, åbnet deres dansekunnen til større horisonter, taget alle råd og rettelser til sig, jeg er så stolt af dem.


e-max.it: your social media marketing partner