- Tirsdag, 6. marts 2012
er sker meget på energiområdet i Rebild Kommune – blandt andet med afsæt i kommunens klimastrategi. Det handler kort sagt om at mindske energiforbruget og CO2-udledningen og om at ruste sig til klimaforandringerne.
- Klimastrategien blev vedtaget i byrådet den 30. juni 2011, og på den baggrund har vi sat forskellige initiativer i gang og kan allerede nu se resultater, siger Pia Serup fra Center Plan, Byg og Vej og fortæller videre:
- Vi har blandt andet kigget på kommunens energiforbrug på belysning, og fundet ud af at vi kan spare ca. 400.000 KWh/år ved at slukke hvert andet gadelys imellem kl. 23 om aftenen og 6 om morgenen. Det svarer til ca. 100 parcelhuses elforbrug på et år. Vi er også ved at skifte mange af de gamle lysstofrør på skolerne med nye energibesparende rør. Vi forventer, at vi kan opnå en energibesparelse på 30 % på hvert armatur og samtidig får elever og lærere et bedre og mere behageligt lys at arbejde i.
Besparelser på varme
og ventilation
Varme- og ventilationsanlæggene i de kommunale bygninger står også for tur. Foreløbig har bygningskonstruktør Peter Hedegaard Andersen iværksat en gennemgang og regulering af anlæggene på Sortebakkeskolen og Suldrup Skole. På Sortebakken var der ikke nogen stor besparelse at hente, men gennemgangen og reguleringen på Suldrup Skole har givet en energibesparelse på omkring 162.000 KWh/år.
Kommunen tager ansvar
Som opfordring og hjælp til energibesparende tiltag, er der oprettet en lånepulje på 500.000 kr., hvor institutioner og skoler hvert år kan søge midler til energibesparelser. Eksempelvis lånte Øster Hornum Skole og Kulturstationen i Skørping i 2011 penge til mere energirigtig belysning.
- Kommunen er kun én af mange aktører, der har indflydelse på CO2-udledningen. Derfor er det vigtigt, at også borgere og private virksomheder gør en aktiv indsats for at spare på energi–en, siger Pia Serup.
Klar til regn og høje
temperaturer
Vi har mærket det allerede – klimaet forandrer sig. Derfor har Rebild Kommune også lagt en strategi for, hvordan kommunens veje, kloakker og natur skal gøres parat til de voldsomme regnskyl og højere temperaturer, som vi kan forvente os i de kommende år. Målet er, at kommunen i 2025 er tilpasset til de klimaforandringer, som vi kender til.

