- Onsdag, 27. august 2014
Lørdag den 23. august havde Midthimmerlands Havekreds ”Lær at binde dine egne buketter”-arrangement. Mange var mødt op for at lade sig inspirere til blomsterbinding med materialer fra ”havens rigdom”.

Deltagerne fik indsigt i, hvordan man binder en buket.

I den lille bod i haven kunne man købe delikatesser og plante.
STØVRING: Deltagerne havde selv medbragt en lang række forskellige blomster, men supplerede med geoginer/dahlia, sommerblomster, stauder, grene, frøstande og forskellige græsser, som blev fundet i haven på Gammel Viborgvej 9 i Støvring, hvor arrangementet blev afholdt.
Der blev fremstillet stativer af forskellige grene og græsser til den nemme og hurtige buket, og der blev vist fif og gode idéer til smukke buketter.
Arbejdet foregik både ude og inde alt efter hvad vejret tillod, og deltagerne gik på med godt humør uanset det lunefulde vejr og kunne ved kursets afslutning tage hjem med selvproducerede buketter og en god oplevelse rigere.
Foruden blomsterbindingen var der også mulighed for at gøre et godt køb i den lille stand, hvor der blev solgt planter, marmelade og forskellige slags honning, og naturligvis var der også kaffe og kage på programmet.

