Eskild Ebbesen.

Ejnar Már Gudmundsson.

Vejen til at blive en vinder!
Foredrag med Eskild Ebbesen, som er indehaver af tre OL-guldmedaljer og cand.scient. i  idrætsfysiologi.  
Der skal virkelig hårdt arbejde til (både fysisk og mentalt) for at opnå guld ved verdensmesterskaberne og ved OL - og så endda flere gange! Det ved Eskild Ebbesen alt om. Hvordan opnår man den form for motivation? Hvordan skaber man et samarbejde, der bygger på hinandens stærkeste sider? Er det noget, der kommer af sig selv – eller er det noget, der kan læres?
Einar Már Gudmundsson kommer på besøg på Skørping Bibliotek og fortæller om sin nyeste roman ”Islandske konger”. Oversættelse ved Erik Skyum-Nielsen.
Romanen er en skæmtende kongesaga om islandske småkonger fra 1700-tallet til i dag. Den nyeste tids konger er de såkaldte ”vikinger i kapitalismens kunst”, der satte Islands økonomi over styr for 4-5 år siden. Alle kongerne er ud af Knudsen-ætten – fra den ældste Knudsen, der formodedes at studere teologi i København, til de nyeste Knudsen’er, som er fantaster og spekulanter og svindlere i stor stil.
Skumringstime med Astrid Hartvig og Mogens Yde! Måske sættes der verdensrekord når tusindvis af mennesker i de nordiske og baltiske lande på samme tid – i stearinlysenes skær - og på mere end 2000 lokaliteter lytter til højtlæsning på sine respektive sprog. Der læses i år højt fra romanen ”Is-slottet” af den norske forfatter Tarjei Vesaas og om formiddagen på Terndrup Bibliotek for børn fra ”Vinteren hos Plup” af Inga Borg og af ”Sila, et eventyr om klimaforandringer” af Lana Hansen.
I år vil der på Skørping Bibliotek foruden oplæsning af Mogens Yde også være besøg af Astrid Hartvig fra Aalbæk. Hun vil på klaver spille vintersange fra Norden og invitere til sang fra højskolesangbogen. Undervejs fortæller hun oplevelser fra sit spændende liv.
I forbindelse med kommunevalget den 19. november opstiller Rebild Bibliotekerne på alle fire biblioteker en talerstol i et dertil indrettet Speakers Corner, hvor repræsentanter fra alle opstillingsberettigede partier og lister + andre med budskaber i valgkampen, får mulighed for meningsudveksling og politiske taler.


e-max.it: your social media marketing partner