- Onsdag, 14. november 2012
Frisk luft, sjove opgaver og et unikt sammenhold var, hvad seje FDF’ere fra Ellidshøj oplevede på weekendens oplevelsestur.

Frisk luft, sjove opgaver og et unikt sammenhold var, hvad seje FDF’ere fra Ellidshøj oplevede på weekendens oplevelsestur.

Alle kom i mål, godt nok efter solnedgang.
De mindste gik 5 km rundt i Rold Skov, hvor de smagte på ingredienser fra naturens spisekammer, fandt spiste kogler fra skovens gode humør, (egernet) og gik på opdagelse efter røvernes glemte skatte.
De største startede med at tage toget til Arden, hvor de skulle finde bageren. Han gav dem en pose med træstammer og en pind med kode på. Koden blev knækket, og de kunne finde den næste ledetråd, som viste sig at være ude i Store Økssø.
Nanna trak det korte strå, og måtte ud i det kolde vand, for at hente et kodeord uden mening. Heldigvis har FDF’erne mange års erfaring i diverse koder, og da de fik skruet det kvikke hoved på, klarede de alle koderne, så de kunne finde i mål. Godt nok efter solnedgang, og ad en rute med store vandhuller, men i mål med mudder til knæene og i højt humør.

