Rebild Natur- og Miljøpris blev søndag den 8. maj uddelt for første gang. Årets modtager blev Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å (SSL).
Per Schaap, modtog diplom og prisen på 5000 kroner på vegne af 700 lystfiskere. Sports- og lystfiskerierne fik prisen for deres arbejde med projekt Gydegrus og deres enestående engagement i lokale natur- og miljøforhold.
Prisen er stiftet af Det Grønne Råd i Rebild Kommune og det var komitéformand. Komitéformand Randi Stub Petersen der overrakte diplom og pris: - Den grønne miljøpris gives til foreninger eller personer der har gjort noget særligt for naturen og miljøet i Rebild Kommune, og jeres projekt med etablering af gydepladser i Lindenborg Å systemet har i bogstaveligste forstand givet naturen en hjælpende hånd. Jeres frivillige indsats har skabt nyt liv i Lindenborg Å og bidraget til at gøre Lindenborg Å selvreproducerende med ørreder – forklarede Randi Stub.
Projektet har samtidig haft den positive effekt, at det har involveret en masse frivillig arbejdskraft fra lokale lystfiskere og skærpet interessen for lokale natur- og miljøforhold, sluttede Randi Stub Petersen.


e-max.it: your social media marketing partner