- Tirsdag, 18. september 2012

FDF’erne i færd med at finde ud af hvilke dyr, som boede i henholdsvis kokassen og hestepæren.

En smuk regnbue lyser over FDF’s kredshus i Ellidshøj.
ELLIDSHØJ: Skulle nogen være i tvivl om, hvor FDF Ellidshøj holder til, så er det nu bevist, at kredshuset ligger ved regnbuens ende. Det er også her, en ”guldskat” i form af spændende aktiviteter på tværs af køn og alder, venter hver tirsdag i ulige uger.
Det er der heldigvis rigtig mange FDF’ere, som ved, og allerede de første mødegange blev de store udfordret i hovedbrudsopgaver og tonselege, som krævede både energi og opfindsomhed hos teenagerne.
De mindste fik en rigtig ”lorte”- opgave, da de skulle finde ud af hvilke dyr, som boede i henholdsvis kokassen og hestepæren. Jagten gik også ind på skarnbassen, som desværre gemte sig for godt, men stor var undren alligevel, da de skulle finde ud af, hvor mange dyr, der var under et fodspor i skoven. 19 bænkebidere, 3 regnorme, 1000 springhaler og 1.100.000 encellede dyr

