Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Richard Ragnvald og Henning Vad.

Torsdag den 4. juni gæstede Richard Ragnvald og Henning Vad Støvring i forbindelse med “Gang i Danmark” turneen.

STØVRING: Torsdag den 4. juni gæstede Richard Ragnvald og Henning Vad Støvring i forbindelse med “Gang i Danmark” turneen, som Støvring Handel er en del af. 

Samme dag var der Støvring går i Sort med masser af gode tilbud til de mange kunder i byens forretninger og altså også et festlig musikindslag med de to rutinerede kunstnere.

Richard Ragnvald dannede i 1959 bandet The Rich’s Band, som optrådte til skolefester i Aarhus-området. Fra 1964 til 1971 arbejdede han som portør på Marselisborg Hospital i Aarhus, og dannede i 1964 duoen Solveig & Richard med Solveig Sønderholm. Dette samarbejde resulterede i flere albums og hits i 1970’erne. I 1980 valgte Ragnvald at gå solo, og indspillede året efter en coverversion af Friheden flyver. Gennem de jyske lokalradioer blev hans musik udbredt til resten af landet. Gennembrudshittet var Tak fordi vi er venner fra 1992, men det er dog Kære lille mormor, der er hans største hit. 

Henning Vad er kendt fra Danmark har Talent på TV2, hvor det syngende postbud fik en flot femteplads. Henning Vad har sunget hele livet. Han fandt ud af, at han havde talent, da han gik i skole, hvor han fik af vide, at han skulle synge for hver morgen, når de havde morgensang og senere sang han også i den lokale kirke.

I Støvring formåede de to herrer da også at give publikum en god oplevelse med livsglad musik og der var da også flere af numrene, som der blev sunget med på.

 

 


e-max.it: your social media marketing partner