Mange år med den samme ledelse giver tillid og har gjort Rold StorKro til et af de flittigst benyttede steder at holde fest i Himmerland

Det er ikke tilfældigt, at Rold StorKro er ét af de flittigst benyttede steder, når der skal holdes fest i Himmerland.
De mange år med samme ledelse har skabt et tillidsforhold, som måske netop i disse år, hvor mange har svære tider, giver tryghed for arrangementets gennemførelse.
Og så er det almindeligt kendt, at såvel betjeningen som maden, er i en klasse for sig. Man fornemmer den omsorg der vises maden og den personlige, hyggelige måde tjenerne er i stand til at gøre festen til noget ganske særligt for værtsparret og gæsterne.

Man får hvad man betaler for
Måske er det en anelse dyrere end man kan opnå visse andre stedet, men det er jo almindeligt kendt, at man får hvad man betaler for, og så betaler man i hvert fald ikke for meget på Rold StorKro.
Og eftersom der er for få lørdage på året, har Rold StorKro nogle ekstra gode tilbud, hvis man kan holde festen en anden dag i ugen, f. eks. en fredag eller søndag.
I øjeblikket kan gæsterne nyde en udsøgt tre retters menu med Rold StorKro’s berømte hjemmerøgede laks, krondyr og dessert til kun 198 kroner i separat selskabslokale - det er da yderst overkommeligt!
Det kan kun anbefales, at man kontakter Lars Kæp Jensen, som netop i år har stået for selskaberne på Rold StorKro i 25 år, og sammen med ham får en god selskabssnak. Lars hjælper gerne med ideer og forslag til såvel den lille, som større festlighed - det koster ikke noget og kan være en god inspirationskilde til din næste fest.


e-max.it: your social media marketing partner