- Onsdag, 2. september 2015

Ø. HORNUM: I Gnisten er det socialt og sjovt, samtidig med man motionere, og motion er rigtig godt, hvis man ønsker en bedre livsstil, være mindre syg, større velvære, og et godt socialt samvær, og hvis man lytter til hjerteforeningen, vil et fysisk aktivt liv forlænge dit liv med 5-6 år.
Ligeledes anbefaler sundhedsstyrelsen aktiviteter af mindst 20 minutters varighed to gange om ugen, som vil vedligeholde eller øge kondition og muskel- og knoglestyrken.
Dette kan Gnisten i Øster Hornum som er en selvstændig forening hjælpe med til, og som starter ny sæson op den 7. september, og opfordrer derfor alle seniorer over 60 år til motion og socialt samvær.
Det kan og får man, hvis man deltager i løjerne, når de mange nuværende og sikkert også en del nye medlemmer af Gnisten hver mandag mødes i Øster Hornum Hallen til gymnastik og leg med forskellige boldspil, som giver god energi og højt humør.
Der sluttes altid af i Hallens møderum med kaffe, brød, et par sange og måske en god historie. Denne dag er i bogstavelig forstand hellig og ugens højdepunkt for rigtig mange.
Gnistens medlemmer inviteres derudover på udflugt forår og efterår, hvor foreningen er vært ved forskellige arrangementer, og allerede den 21. september er der en spændende udflugt.

