- Onsdag, 27. april 2016

Lørdag den 30. april kl. 10-15 afholder Nordjyllands Beredskab øvelse i Støvring. Centrum for øvelsen er redningshunde fra Redningshundecenter Danmark og Nordjyllands Beredskab.
Hvert år hører vi om personer, der er forsvundet. Redningshundene er særligt trænede i at finde mennesker, hvad enten de er forsvundet i skoven eller under ruiner fra et jordskælv.
Selv om hundene er dygtige kræves det dog, at de sammen med deres mennesker med jævne mellerum trænes i disciplinen
Øvelsen på lørdag er derfor tilrettelagt som en eftersøgningsøvelse af savnede personer, hvor redningshundene systematisk vil afsøge et bestemt område i et villa- og industrikvarter i Støvring.
Det betyder, at der vil være en del redningshunde i området. Alle beboere, der er direkte berørt af øvelsen har dog modtaget informationer omkring gennemførelsen.
Har du lyst til at besøge øvelsen kan Mads Bødker, frivillig hundefører ved Nordjyllands Beredskab, kontaktes på tlf. 21 70 30 01

