Pigekoret sørger for den rette stemning ved julekoncerten.

Pigerne er klar til at synge en række kendte og nye julesange.

AARESTRUP: Mandag den 16. december synges julen ind ved et arrangement i Aarestrup kirke, hvor der bliver lejlighed til at høre sognenes meget velsyngende pigekor.

Sognepræst Svend Schultz-Hansen genfortæller juleevangeliet og pigekoret, der består af 19 piger fra både Haverslev skole og Gregers Krabbe Friskolen, synger en række kendte og nye julesange, der knytter sig til fortællingen. 

Koret ledes af kirkens organist, Anette Kjær. 

Undervejs vil alle få lejlighed til at synge med på en række julesalmer, som forhåbentlig vil kunne få julestemningen til at brede sig og give et lille stemningsfyldt pusterum midt i decembers mange gøremål. 

Bagefter er alle velkomne til fællesspisning i Aarestrup forsamlingshus.

Se annonce.


e-max.it: your social media marketing partner