Spændende fund i Lindenborg ådal ved Teglgårds Mølle åbner måske for ny forståelse af samfærdselsforholdene i vikingetiden og den tidlige middelalder. I alt fald har Danmark fået sit tredie skibsværft fra den periode, denne gang med en helt usædvanlig placering. Og så spiller stednavnet ”Snekke” en helt særlig rolle. Naturstyrelsen kiggede arkæologerne over skulderen, da skibsplanker dukkede op af engens tørv.

Med stor spænding følges udgravningen af det spændende fund.

Reliefkort over fundområdet i Gravlevdalen ved Teglgårds Mølle. Den gule farve er den flade dalbund, som kan betegnes som ”hævet havbund” fra stenalderhavet. To øer har her stukket op af dette hav: Øen med herregården Buderupholm (nordligst) og Skadsholm syd for fundstedet, der er markeret med pil.

I forbindelse med Snekke-gruppens aktiviteter er et stykke tømmer tilhørende Støvring Museumsforening fundet frem fra Spillemands-, jagt- og skovbrugsmuseets depoter. Planken er fundet i lokalområdet for mange år siden, og har tidligere været anført som ”mølletømmer”. Eksperter siger nu: ”skibsspant fra et skib på omkring 4 meters bredde”. Der arbejdes nu på at opspore findested mere præcist.

Miljøministeriet,
Naturstyrelsen Himmerland.
Foto: Miljømisteriet.


Rester af skibe i hjertet af Rold Skov
Stumper af omhyggeligt tilhuggede planker med borede huller til nagler, en åre og lange nagler af træ væltede op af jorden, da Nordjyllands Historiske museum i samarbejde med amatørarkæologer fra Jysk Arkæologisk Selskab den 18. september foretog en mindre prøvegravning i engen foran Teglgårds Mølle i den nordlige del af Rold Skov. Engen og møllen tilhører Naturstyrelsen Himmerland og ligger sydøst for den tidligere herregård Buderupholm i Gravlevdalen på østsiden af Lindenborg Å.
Men hvorfor ramte arkæologerne så præcist ned i noget, der tolkes som en affaldsdynge fra et fortidigt skibsværft - og hvad laver skibe i hjertet af Rold Skov?

”Snekens dall”
Baggrunden for arkæologernes held skal bl.a. søges i den interesse, der gennem de sidste 10 år har været for vikingetiden og specielt de danske ringborge fra denne periode, hvoraf to - Aggersborg og Fyrkat - ligger i Nordjylland.
Projektet ”Kongens Borge” fra 2007-09 har prøvet at afdække nye aspekter om de fantastiske ringborge, bl.a. sejladsmulighederne frem til borgene. Og i den sammenhæng spiller navnet ”snekke” en central rolle. Allerede i 1981 udgravede Vikingeskibsmuseet i Roskilde en lokalitet ved Fribrødre Å på Falster, som viste sig at være efterladenskaber af et skibsværft fra vikingetiden  og tidlig middelalder. Ved at granske gamle kort fandt man ud af, at stedet ved Fribrødre Å tidligere havde båret navnet ”Snekkebjerg”.
Snekke er navnet på et mindre krigsskib, en af de skibstyper, der i vikingetiden og den tidlige middelalder kunne indgå i ledingsflåden, som de mange herreder i landet var forpligtede over for kongen til at udruste og stille med, når kongen bød.
Opdagelsen ved Fribrødre Å udløste en sand ”snekkefeber”, og i dag kender man godt 100 lokaliteter fra gamle kort eller matrikulære markbøger, hvor navnet ”snekke” indgår. Man mener at ”Snekke”-navnet gik af brug omkring år 1250, så vi kan regne med, at de steder, som på de gamle kort hedder noget med ”Snekke”, stammer fra før den tid.
Også Rold Skov har sit snekkenavn. På en eng- og græsningsrapport fra 1683, hvor en taksator har været på en rundgang langs Teglgårdens skel, har man fundet navnet ”Snekens dall” blandt andre stednavne. Stedet kan ikke stedfæstes helt præcist, men knytter sig til et sted i bakkerne sydøst for Teglgårds Mølle. Men ”hvor der er navn er der også havn”, skulle man tro, arkæologerne har tænkt.
Nordjyllands Historiske Museum satsede, sammen med en Snekke-gruppe i Jysk Arkaeologisk selskab, i alt fald 1 dags prøvegravning i ådalen ud for ”Snekens dall”.

Held i Lotto
- Hvad vi har fundet svarer til at vinde den store præmie i Lotto, siger arkæolog og museumsdirektør, Lars Christian Nørbach, der ledede udgravningen. Kun to andre steder i Danmark (Fribrødre Å og Århus Å) er det hidtil lykkedes at finde skibsrester fra vikingetiden og den tidlige middelalder, knyttet til snekke-navnet. Selvom heldet tilsmilede arkæologerne, var der dog tænkt over mulighederne, fortæller Lars Nørbach. Da man gravede ved Århus Å fandt man nemlig skibsrester spredt over næsten en kilometer langs åen, så chancen var tilstede, hvis der ellers har været aktiviteter i området. Og ved Teglgårds Mølle var der ”jackpot” i to ud af tre små prøvehuller på 2 x 4 meter.

Skibe i Rold Skov?
Rold Skov gennemskæres N-S af Lindenborg Ådal, en del af et kompliceret tunneldalsystem skabt under sidste istid. Havstigningen efter istiden kulminerede i jægerstenalder for 6500 år siden. En fjord fyldte ådalen, og bølgerne slikkede foden af Rebild Bakker. Siden da har Himmerland hævet sig 4-5 meter, og Limfjorden fundet sin nuværende størrelse og udbredelse.
Lindenborg Å har et ringe fald og er langsomtflydende. Fra Teglgårds mølle til udløbet 31 km borte falder åen kun 5 meter, og i vikingetiden var faldet endnu mindre, da landet har hævet sig ca. 80 cm siden. På gamle kort fra omkring 1800 fremtræder åen bred og flere steder med øer og flere løb. Efter al sansynlighed har det i vikingetiden været teknisk muligt af bugsere eller ro et skib af datiden størrelse frem til Rold Skov.
Fundstedet ved Teglgårds mølle skiller sig markant ud fra de to andre kendte ”snekkeværfter”, der begge ligger et par km fra kysten. Hvad fik datidens søfolk og skibsbyggere til at opsøge dette sted, hele 31 km fra Limfjorden? Det var næppe for at skjule skibene for fjenden. En mulighed kunne være, at Rold Skov på daværende tidspunkt var en næsten uudtømmelig kilde af godt egetømmer.
Pollediagrammer fra skovens søer viser, at bøgen, som andre steder i landet blev det dominerende skovtræ omkring Kristi fødsel, først kom til Rold Skov i den tidlige middelalder. Skoven har været en kæmpestor egeskov, meget større end de nuværende 8000 ha. En bestemmelse af de fundne effekter bekræfter, at egetræ dominerer planker og nagler, mens to fundne årer eller ror er lavet af bøg. Endelig er en stump af en træskål lavet af ask. Kun helt friskt egetræ kan spejlkløves og tvindes til datidens elegante skibsformer.
En anden mulighed kommer Lars Nørbach med: - Jeg mener fundet viser en martim/skibsmæssig tilknytning til selv et så klart indlandsområde som Rebild, og det bør få forskere og lægfolk til at nytænke opfattelsen af vikingetidens og den tidlige middelalders transportsystemer. Store mængder gods og mandskab har været langt nemmere at transportere ad vandvejen end på skramlende kærrer ad snoede landeveje.
Rebildhavnen har måske været et omladningssted mellem vandtransport og landtransport. At vikingerne har været i Rebildområdet og at området har været handelstilknyttet til omverdenen bekræftes af den store sølvskat, der i 1971 blev fundet i Rebild by. De næsten 5 kg sølv har i datiden repræsenteret en næsten ufattelig formue. Måske kom skattens ejermand til Rebild ad søvejen.
Vi ved altså, at der på stedet har været skibe, og fundet af de mange mindre, bearbejde effekter tyder på, at der på stedet har været repareret eller fremstillet skibe. Den mulige kobling med snekke-navnet peger på vikingetid og tidlig middelalder og dette er blevet bekræftet af en datering, baserert på årringsanalyse, foretaget af dendrokronologisk laboratorium på Moesgård. Der er en sikker datering af et stykke skibstømmer til ca. 1200 e.Kr. og en anden, usikker datering til 700-tallet. Dateringen vil blive fulgt af C14 dateringer og yderligere årringsanalyse, når nye trædele fremdrages. Men sensationen er en kendsgerning: Vikingerne og  deres efterfølgere sejlede til Rold Skov ad Lindenborg Å.
Det er imponerende hvad to små huller bragte for dagen, så arkælogerne arbejder selvfølgelig på at rejse midler til en større udgravning og flere undersøgelser i området. Hvor lå værftet mere præcist, hvor lå den tilhørende bebyggelse, hvor smedede man eks. jernnagler?  Mange spørgsmål vil blive søgt besvaret.  Hvem ved, måske gemmer engen på større skibsdele?
Der arbejdes i disse år for at få de danske ringborge optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Enhver ny oplysning om datidens forhold og specielt om snekke-navnet og dets relation til tilflugtshavne og skibsbyggeri kan have afgørende betydning.