- Onsdag, 20. januar 2016
På mange af landets kommunale skoler er toiletforholdene så dårlige, at eleverne ikke har lyst til at bruge dem. Ifølge læge Line Modin fra børneafdelingen på Kolding Sygehus er det et problem, der er værd at debattere, da det påvirker mange elevers trivsel og skoledag i en negativ retning.

Et lyst og hygiejnisk toilet.

Det gamle nedslidte toilet med træk og slip.
n Ø. HORNUM: I foråret udlovede en række leverandører inden for VVS-tekniske installationer årets hygiejnelegat til tre skoler i Danmark, som har brug for et nyt, hygiejnisk toilet. Og ansøgningerne væltede ind fra elever rundt om i landet. Gennem en tæt afstemning blandt danskerne er der fundet tre vindere. Én af skolerne er Øster Hornum Børneunivers i Støvring.
- Vi blev meget overraskede, da Ekstra Bladets læsere udkårede os som vinder af hygiejnelegatet. Vi vidste godt, at vores toilet var meget gammelt og slidt med træk og slip, men når man deltager i en konkurrence på landsplan, så er det ikke fordi, man trækker bukserne ned, før det virkelig er sket. Vores nye toilet bliver flittigt brugt af børnene. Nu er det lyst, lækkert og indbydende, siger teknisk serviceleder Finn Saaby, Øster Hornum Børneunivers.

