Sund bund for kvinder og debatmøde med Danmarks mindste mand, er blot nogle af de spændende tilbud LOF Rebild har på forårsprogram 2013.

- Førstnævnte er også bedre kendt som bækkenbundstræning som i mange år har målrettet sig mod borgere, der har problemer med at holde på vandet (inkonsinens), men en stærk og velfungerende bækkenbund er ikke bare er med til at ’holde tæt i bunden’, men at den også er en god hjælp til den flade mave, en stærk ryg samt for et godt og langvarigt sexliv, siger skoleleder Jan Vestergaard.  Underviser på kurset er Hanne
Schneemark, der er selvstændig bevægelsespædagog og massør, og nye tilbud fra Hanne er også efterfødselstræning samt mindfulness.
Dan Jakobsen, Danmarks mindste mand, er bosiddende i Støvring og blev i efteråret kendt som deltager i TV udsendelsen ”BS og Outsiderne” hvor han, og 9 andre med forskellige handicaps, blev udfordret såvel psykisk som fysisk.  LOF har booket Dan til debatmøde, hvor hans beretning om sit eget liv er oplæg til en debat om, hvordan vort samfund er indrettet i forhold til borgere med forskellige fysiske handicaps.
- LOF har de seneste sæsoner mærket, at Ældresagen og bibliotekerne i stor stil udbyder de gratis nem-id og netbank kurser, som skal afhjælpe de mange ældre borgere, der fra 2015 skal kunne bruge en PC hvis man vil i kontakt med det offentlige. Gratis tilbud kan vi ikke matche i aftenskolen, siger Jan Vestergaard. Vi er leverandør af læring med undervisere, der enten har mange års erfaring i at formidle læring, eller direkte er uddannet underviser indenfor sit aftenskolefag. Samtidig er aftenskolen underlagt lovgivning, hvilket bl.a. medfører at en underviser skal have sin velfortjente løn. Derfor koster det penge at få undervisningen via LOF og alle andre aftenskoler i kommunen, men kursisten er også sikker på at få den læring man forventer og som man har betalt for. Og når man har lært nem-id og netbank på de gratis kurser, vil det være fornuftigt at fortsætte sin læring hos LOF, således at man finder ud af, hvor mange muligheder der er med Internet og tekstbehandling. Og kurserne er til priser alle kan betale.
Ellers er det igen de traditionelle fag indenfor sundhed og bevægelse man finder i foråret og nye kommer til hele tiden.

Af Jan Vestergaard, skoleleder, LOF


e-max.it: your social media marketing partner