Sønderup-Suldrup Pensionistforening deltog på en vellykket løvspringstur i den østlige del af Rebild Kommune arrangeret af Gert Fishcer.

Bøgholt Laursen fortalte bl.a. om oldermandslauget i Terndrup.

Gert Fischer havde allieret sig med oldermanden i Terndrup, Bøgholt Laursen. Han inviterede alle ind i medborgerhuset i Terndrup, hvor han bød på øl og vand. Bøgholt Laursen holdt et meget spændende foredrag om oldermandslauget i Terndrup. Han kunne fortælle, at det var Danmarks ældste oldermandslaug. Der blev holdt møde i lauget én gang om året - 2. påskedag.
Der blev ført protokol af møderne, og protokollen er nu ca. 100 år gammel.
Oldermandslauget støtter mange lokale aktiviteter økonomisk i Terndrup området.
Han fortalte også om grundlovsmøderne i Terndruplund, og pointerede kraftigt, at man forsøgte at være upolitisk, når man havde inviterede politikere til at tale til mødet. Alle statsministre gennem årene har deltaget ved grundlovsmøderne.
Han kom kort ind på Regan Vest i Oplev, hvor man i øjeblikket er ved at finde løsninger på, at den skal åbnes for offentligheden.
Efter opholdet i Terndrup gik turen videre til Bælum Skovpavillon, hvor man indtog den medbragte kaffe og brød.
I Bælum havde Gert Fischer sat Mogens Schou i stævne. Han fremviste Bælum og omegn, og fortalte om ejerne i de forskellige herregårde, der er i området.
En meget flot rundvisning, hvor man bevægede sig rundt i den smukke natur og et meget kuperet terræn.
Turen gik også omkring Bælum gamle mølle.
Dagen sluttede på Rebild Hus, hvor man spiste aftensmad.
Det var en meget god og veltilrettelagt tur, Gert Fischer havde planlagt sammen med Bøgholt Laursen og Mogens Schou.


e-max.it: your social media marketing partner