Europabevægelsen m.fl. havde inviteret til virksomhedsbesøg på Hydrema i Støvring, hvor man satte fokus på valget til Europarlamentet, og ikke mindst på patentreformen med bl.a. en fælles patentdomstol under EU.

Godt 100 gæster havde taget imod invitationen og blev vist rundt på Hydrema af produktionsdirektør Jesper Vinther, hvor store gravemaskiner, dumpere og andre specialprodukter kunne iagttages.
Jesper Vinter fortalte også om, hvordan produktionen var topmoderniseret og hvordan man dermed kunne levere komplicerede maskiner med usædvanlig kort leveringstid, - f.eks. kunne man levere en stor top moderne og specieludstyret gravemaskine på kun fem dage, og at det ofte var afstanden ud til kunder, der afgjorde hvor lang tid en utålmodig kunde skulle vente på et Hydrema kvalitetsprodukt, der principielt kan sammenlignes med Rolls Royce kvalitet.
Herefter samledes gæsterne i det store auditorium, hvor Lilly Andersen, formand for Europabevægelsen i Region Nordjylland bød velkommen og styrede herpå med sikker hånd mødets gang, der blev indledt med et interessant indlæg af udviklingschefen på Hydrema Thorkild Iversen.
Thorkild Iversen fortalte om Hydrema’s udviklingspotentialer og muligheder, og gæsterne fik detaljeret forevist et af de mange patenter som Hydrema havde udviklet, og som man i dyre domme også havde fået registreret ude for Danmarks grænser, - Og Thorkild Iversen lagde ikke skjul på, at en ny patentreform ville være en stor gevinst som rigtig mange virksomheder kunne få usædvanlig megen gavn af, - og resultatet ville ubetinget være bedre konkurrencemuligheder på eksportmarkederne, både på nuværende som på fremtidige markeder, - det vil skabe endnu flere danske arbejdspladser, - og vigtigt er det, at det skabe indtægter og muligheder for Danmark.
Efter Hydrema-præsentationen, der netop understregede behovet for en ny patentreform, tog de inviterede politikere over og fortsatte argumentationen omkring den ny patentreform.
Ole Kristensen (S) og Jens Rohde (V) var suveræne fortalere for at skaffe Danmark bedre og mere rimelige vilkår omkring patentrettigheder, mens Rikke Karlsson gerne ville vente og se hvordan det nu gik med reformen.
Ved arrangementets afslutning takkede Lilly Andersen på arrangørernes vegne alle for deres indsats og for et godt fremmøde og opfordrede samtidigt alle til at stemme den 25. maj, og for at alle kunne være bedst muligt informeret om EU og om hvordan samarbejderne i EU fungerer i hverdagen og har stor daglig betydning for os alle, havde Lilly Andersen samlet materialer i en mappe som alle interesserede kunne tage med hjem.


e-max.it: your social media marketing partner