Torsdag aften den 15. november var sidste aften 2012, hvor et Stand-up-show rullede over scenen i Stubhuset. De optrædende gæster denne aften var Heino Hansen, Torben Chris og Michael Schøtt.

Heino Hansen.

Michael Schøtt.

Torben Chris.

 STØVRING: Michael Schøtt bød fra scenen velkommen til publikum og udtrykte gensynsglæde over at være i Stubhuset. Huset daglige leder Helle Jørgensen havde forinden fået ros, knus og kram af de gensynsglade komikere, der bare var så klar til at underholde publikum.  
Michael Schøtt introducerede Heino Hansen, der indtog scenen under bragende bifald fra publikum. Heino ”instruerede” publikum i, hvor glad han er for bifald, hvilket også kommer publikum til gode. Mere bifald, bedre show, endnu mere bifald og endnu bedre show.
Heinos komik bygger i stor udstrækning på det underspillede, selvironiske. Der var ret meget fra regionen syd for bæltestedet, hvilken man heller ikke savnede. Men hvem er han egentlig, denne Heino Hansen? På hans hjemmeside skriver hans mor: ”Han er meget sjov, men jeg kan bedre li’ Dan Andersen.” Hun giver ham to stjerne. Men BT ser dog andre værdier i ham: ”Heino – Høj ekspertise. God service. Glade kunder – Danmarks bedste cykelhandler.”
Heino havde rigtig god kontakt med publikum. Han sluttede sin ordinære afdeling i en voldsom ”latterdialog” med en publikummer. Han blev nødt til at afbryde sin sidste joke – The Show Must Go On.
Torben Chris entrede scenen efter den første pause. Han betragtede sig som stamgæst, da han har optrådt flere gange i Stubhuset. Torben tog i sin komik bl.a. udgangspunkt i parkeringsudgifter i København. Han måtte chokeret erkende, at en P-plads i det indre København kan koste 85 kr. pr. time. Med dén pris udgør parkeringsafgifterne mere end huslejen! Torben havde regnet ud, at hvad han lavede sin lejlighed om til P-plads, kunne den indbringe ham 110.000 kr. pr. måned, og hans husleje er 8.400 kr. Fed forretning. Men - mon den holder i længden?
Efter endnu en kort pause gik Michael Schøtt på scenen. Dog overlader han den straks til Heino Hansen, der – grundet latterkrampe – ikke nåde igennem sin sidste under sin afdeling. Joken blev afleveret, og Michael kunne fortsætte. Her var det især samfundet og dets institutioner, der blev revset – og med et kærligt glimt i øjet. Cykelsport og politik fik en blid overhaling: Michael Rasmussen fik sin cykelkarriere ødelagt fordi, han ikke kunne redegøre for én enkelt dag. Søren Pind kan ikke redegøre halvdelen af sit liv, men ham sker der intet!  Michael fabulerede over livet før vi fik computere. Han konstaterede, at et stort flertal af publikum i salen næppe havde noget kendskab hertil. Næh – dengang stod vi alle ude på vejen og ventede på, at nogen skulle opfinde computeren. Nu – alle sidder bag en computer, både på arbejde og i fritiden. Måske man skulle slukke for apparatet og komme lidt ud i virkeligheden?
Der var i aftenens program en velafstemt bredde i komik og præsentationen heraf. Der var kendte og mindre kendte kunstnere på scenen, hvilket er en ganske fortrinlig ting, da lidt yngre og måske ikke så kendte, kan få en chance i kølvandet af mere kendte Stand-up-komikere.
Publikum forlod Stubhuset med velmasserede lattermuskler og sikkert også med en kende højere humør.