- Tirsdag, 4. oktober 2011

Hver kamp blev afsluttet med amerikansk straffespark.
STØVRING: Som afslutning på sæsonen havde U11 piger inviteret nogle af naboklubberne på fodboldhygge i søndags. Pigerne fik besøg af Doense og Gistrup, og alle pigerne havde en rigtig dejlig dag, hvor det var hyggen, som var i centrum.
Pigerne startede med almindelig 7-mands fodbold, hvor hver kamp blev afsluttet med amerikansk straffespark. Amerikansk straffespark foregår ved, at spilleren dribler fra midterlinien ned mod målmanden og skyder, hvor det passer bedst.
Derefter var der kikkertfodbold på mulitibanen - både for børn og voksne. Mens alle grinede lidt af hinandens spark i den tomme luft, var der tid til at nyde forældrenes hjemmebag, frugt m.m.

