- Tirsdag, 4. november 2014
Tre medarbejdere hos SUMAS Suldrup Maskinforretning kan fejre henholdsvis 30, 35 og 40 års jubilæum.

Fra venstre traktormekaniker Jesper Otte, aut. VVS-montør Jens Hosbond samt smed og montør Erik Hald.
SULDRUP: Jesper Otte kunne den 1. august 2014 fejre 30 års jubilæum.
Jesper Otte er uddannet landbrugsmaskinmekaniker i Suldrup Maskinforretning, dengang kaldet Peter Holland.
Jesper Otte har gennem sine 30 år i virksomheden arbejdet med alt vedr. traktorer og landbrugsmaskiner. I dag arbejder han hovedsaligt med traktorer og mejetærskere.
Jens Hosbond kunne den 1. november 2014 fejre 35 års jubilæum.
Også Jens Hosbond er uddannet landbrugsmaskinmekaniker hos Peter Holland.
Jens Hosbond startede som fejedreng i firmaet, og kom derefter i lære. Trods sine kun 51 år har han allerede arbejdet i samme firma 35 år.
I 2012 afsluttede Jens Hosbond sin VVS-autorisation, og i dag er det Jens Hosbond, der er den ansvarlige og daglig leder i denne afdeling.
Erik Hald har gennem de seneste 40 år været en stabil medarbejder i Sumas.
Erik Hald startede for nu 40 år siden som landbrugssmed. Han har hele vejen været en utrolig stabil medarbejder i virksomheden, og er også valgt som tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant for medarbejderne.
Erik Hald arbejder stadig som smed i virksomheden, og bliver i dag især benyttet, når man har nogle specialopgaver inden for hans område.
Jubilæerne bliver fejret ved en senere lejlighed.

