Èt hold klar til endnu en dag i naturparken.

På vej op til Brocken.

STØVRING: Dette blev markeret af 45 af de 125 medlemmer af klubben, tirsdag den 23. september.
Vanen tro cyklede de forskellige hold en tur, hvorefter klubben var vært med sandwich, øl og vand. Det var kendetegnende for en flot sæson, hvor vejret har været fantastisk til cykling.
Det var også et tilbageblik på en stor opgradering af klublokalet med nye borde, stole og projektor.
Ved overgang til vinterhalvåret er der også grund til at takke klubbens sponsorer. Klubbens nye klubtøj har været vist aktivt frem på landevejene omkring Støvring. En hurtig udregning giver et bud på, at trøjerne og dermed sponsornavnene har kørt 600.000 km i 2014 svarende til ca. 24.000 timer på landevejen.
Trøjerne har også været vist frem i Harzen på den årlige tur ned i mountainbikernes paradis. Her mødtes 23 friske og veloplagte klubmedlemmer i Braunlage, den 1.weekend i september (4.-7. sept.). Her blev man indlogeret i lejligheder. Der var under hele turen en rigtig god stemning. Alle var klar på at indtage og udforske den prægtige naturpark, som byder på lidt af hvert. Turen bød på mange sjove og af og til lidt vovede udfordringer. Vejret var helt i top, sol og 22 gr. hver dag.
Første dag drog alle mod Brocken. Der blev trampet godt til i pedalerne, og der var nok af udfordringer og der blev svedt og grinet med hinanden.
Man blev hver dag inddelt i hold efter niveau. Der blev cyklet og gået rundt i det naturskønne Naturpark Harz. Aftenerne blev brugt til fælleshygge med spisning, dele dagens oplevelser mm.
Tourudvalget kan vist roligt planlægge en tur til næste sæson.
Efteråret betyder ikke længere slut på cykelaktiviteterne. Der er gode muligheder i klubben stadigvæk. Der køres stadig lidt rundt på landevej og mountainbike køres hele året. Derudover råder klubben over to virtuelle trænere, så formen kan holdes ved lige indendørs, ved at køre på de store bjerge.


e-max.it: your social media marketing partner