Philip Andersen i sektionerne ved Lynge - mens far, Michael Andersen (rød Hjem) ser spændt på i baggrunden.

Rebild TrialSport stillede igen i år, med kørere til Lynge Trial. Løbet afholdes omkring Lynge i Nordsjælland, og regnes som det hårdeste Trial i Danmark. Modsat et almindeligt Trial, er kørerne presset på tiden, på grund af den lange transportrute rundt i terrænet. Hver omgang er ca. seks km på små stier, knoldede dyreveksler og enkelte steder lidt grusvej. Det betød at motorcyklerne skulle have god fart mellem sektionerne, for at nå det på de fem timer der var til rådighed. Naturligvis er der også masser af sektioner indlagt i løbet – som det nu hører sig til i Trial. Sektionerne ved Lynge Trial var da også ekstra hårde, og passede på den måde til resten af løbet. Alligevel lykkedes det for Rebild TrialSport at tage halvdelen af medaljerne med hjem.
I Classic Klassen gjorde klubben faktisk rent bord med alle tre medaljer, da Åge Schmidt, Nicolai Schmidt og Michael Andersen blev henholdsvis 1, 2 og 3.
I C Klassen var der intern kamp mellem to af Rebild TrialSports kørere. Philip Andersen vandt klassen over hans far Michael Andersen på tredje pladsen, og håneretten er for en tid placeret i det lille hjem. Danmarksmesterskabet køres i to klasser – B og Elite. Her fik Thomas Ertmann i en tredje plads i B-klassen, og sikrer sig dermed forsat føring i klassementet. I Elite klassen, lykkedes det dog ikke for Morten Andersen at sikre sig medaljer, til trods for en utrolig fight.
I A-Klassen fik Kristian Jørgensen førstepladsen, med Dan Poulsen på andenpladsen. Trial er ofte en familie sport, og Kristians far – Arne Jørgensen – sikrede sig også en første plads i klassen 40+.


e-max.it: your social media marketing partner