- Onsdag, 18. november 2015
Kom med ud og find naturmaterialer til julepynten i Rold Skov, når Ældre Sagen i Rebild holder juletravetur mandag den 23. november 2015

For tredje år i træk arrangerede Ældre Sagen i Rebild en ”før jule”-travetur.
Man vil under kyndig vejledning af naturvejleder Søren Risborg og i et tempo, alle kan følge med, gå en tur fra p-pladsen ved spejderhytten i Stendalen.
På turen samles kogler, grene og gran ind til en ”før jule”-dekoration eller til kalenderlyset.
Man slutter dagen ved bålet og varmer sig på et glas Glög eller kakao.
Så tag det varme tøj på og kom med Ældre Sagen i Rebild en tur i skoven før jul.

