Bente Kure og Leif Ernstsen. Foto: Birgit August

   
Hvad pokker er det egentlig, der sker i verden?
David Trads fortalte medrivende og kompetent om verdenssituationen i dag.
- Hvad sker der netop nu? - hvorfor? - Hvordan ser verden ud om 25 år?
Verden står i brand med enorme krige og konflikter: Israel bomber i Gaza. Islamisk Stat terroriserer Irak. Syriens borgerkrig hærger. Det arabiske forår er afløst af iskold vinter. Afghanistan og Pakistan domineres af islamister. Rusland truer fortsat med invasion af Ukraine. USA bomber igen i Irak. Obama og Putin er ikke på talefod. EU’s politiske magt og styrke er faldende efter finanskrisen i 2008. Kinas vækst og økonomi er truende og stigende.
David Trads er hjemme efter fem år som udenrigskorrespondent i USA. Som journalist har han rapporteret fra verdens brændpunkter gennem 20 år, så han ved, hvad han taler om.
Deltagerne blev virkelig opdaterede!

Elisabeth Dons
Christensen: Hold ud, hold om, hold fast
Tidligere biskop Elisabeth Dons Christensen har noget på hjerte:
- Der er for mange skilsmisser, og det er fordi vi ikke skønner nok på kærligheden i dagligdagen, siger hun.
Intet andet end kærlighed binder moderne par sammen. Det er slet ikke noget, som er, men noget der bliver til undervejs både i medgang, modgang og tomgang. Kærlighed er at blive bundet og opdage, at årene har knyttet os sammen, så vi ikke kan leve uden den anden.
Hendes bog Det sårbare ægteskab handler om kærligheden ud fra en kristen synsvinkel samt parforholdet.  Udgangspunktet er Elisabeth Dons Christensens eget liv, hendes personlige erfaringer som mor til fire børn, sorgen over at miste sin mand og om glæden ved at møde kærligheden igen.
Elisabeth Dons Christensen er en spændende foredragsholder, der med engagement og megen humor tryllebinder tilhørerne.

Preben Brandt, en
pessimistisk optimist
Sådan karakteriserer Preben Brandt sig selv, og det indebærer for hans vedkommende en hel del:
Han har gennem sit liv som psykiater for hjemløse, narkomaner og socialt udstødte mødt mange kuldsejlede eksistenser. Han er uddannet læge og blev speciallæge i psykiatri i 1972.  I slutningen af 1980’erne var han ansat som psykiatrisk konsulent på Forsorgshjemmet Sundholm i Københavns Kommune.
En lidet respekteret metier rent karrieremæssigt, men for Preben Brandt en udfordring, fordi han selv havde en baggrund så tung, at den ville kunne knække mange.
Han etablerede i 1997 den selvejende institution ”Projekt Udenfor”, der har til formål at støtte mennesker, som er røget udenfor det etablerede behandlingssystem.
Preben Brandt har skrevet om mange triste skæbner i sin bog Udenfor, og både foredraget og bogen er et kampråb om respekt for dem, der lever på kanten af samfundet.

”Tre gange Jensen”
Tidligere efterskoleforstander Hans Jørgen Lysholm fortalte om en usædvanlig familie fra Himmerland:
Dyrlæge Hans Jensen og to af hans 12 børn, forfatterne Johannes V. Jensen og Thit Jensen.
Hans Jensen passede sin dyrlægegerning dygtigt og pligtopfyldende, men han havde også andre færdigheder og interesser. Han var blandt andet fortæller, forfatter, botaniker, spiritist og fritænker.
Johannes V. Jensen var en sammensat men fremskridtsvenlig natur. I 1896 foretog han en kort tur til USA for at se og opleve den nye verden.  Efter tidens forhold rejste han utroligt meget og nåede jorden rundt.  
I 1901 udkom et af hans mest berømte værker, Kongens Fald. Johannes W. Jensen huskes også for sine Himmerlandshistorier samt Den lange Rejse.  I 1929 blev Johannes V. Jensen udnævnt til æresdoktor ved Universitetet i Lund, Sverige, og i 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur.
Forfatterinden og kvindesagspioneren Thit Jensen blev uddannet som fotograf men drog som 22-årig til København for at blive forfatter som sin bror. Som unge var de meget forbundne men senere direkte fjender.  
Thit Jensen debuterede med romanen To søstre i 1903, og senere kom f.eks. Stygge Krumpen og  Den sidste Valkyrie.
Fra sin ungdom i hjemmet i Farsø fik hun forståelse for kvindens vanskelige stilling.
Thit Jensens empati og forargelse over den uretfærdighed, som specielt kvinder og børn var ofre for, kom til udtryk i mange af hendes bøger og foredragsvirksomhed. Thit Jensen modtog bl.a. Holbergmedaljen og Den kgl. belønningsmedalje af 1. grad. Hun havde som sin far og broder markante meninger og var ofte i modvind.
Hans Jørgen Lysholm fortalte veloplagt, humoristisk og vidende. I pausen præsenterede han som fotograf sin udstilling af gravstene fra Norge og Danmark.

Jeppe Aakjær-koncerten, ”Som dybeste brønd”
Bente Kure og Leif Ernstsen gav koncert med mange dejlige sange af Jeppe Aaakjær.
De blev klokkeklart og usentimentalt sunget af Bente Kure, og Leif Ernstsens harmonikaspil og spillemandsmusik mellem sangene var overdådigt. Begge fortalte anekdoter samt uddrag fra Jeppe Aakjærs erindringer Fra min bitte Tid.   Blandt de mange gode sange var f.eks. Ole sad på en knold og sang og Hvem sidder der bag skærmen samt Stille hjerte, sol går ned i akkompagnement til Bentes guitar.
Men der var ikke kun hjemstavnslyrik på programmet, for både Bente Kure og Leif Ernstsen delte Jeppe Aakjærs sociale indignation og hans kamp for tyendets usle vilkår.
Ligeledes i Jeppe Aakjærs ånd var der også fællessang. Dure du og dig! Dingeli og lej, lød det fra hele salen i forbindelse med sangen Anna var i Anders kær.  Koncerten var vellykket og blev sammen med deltagerne afsluttet stemningsfuldt og veloplagt med Skuld gammel venskab rejn forgo.

Krigslæge på mission
Wiera Malamá Lorentzen er vokset op i en russisk-jødisk familie i det kommunistiske Polen. Hun ville som sin mor, mormor og oldemor være læge.  Antisemitismen herskede endnu i Polen, og Wiera oplevede at blive gennemtævet af politiet på grund af sine jødiske rødder. Derfor flygtede hun til Danmark, og det lykkes hende at få opfyldt sin drøm på Københavns Universitet, hvor hun aflagde lægeløfter i 1981. Som læge i forsvaret har hun arbejdet i Iran, Afghanistan og på Balkan og har nogle skarpe holdninger til forsvarets indsats over for traumatiserede soldater. I alt har hun været udsendt på ti missioner samt længere perioder som distriktslæge i Grønland. Ved at være udsendt føler hun i særlig grad, at hun er med til at gøre en forskel for mennesker, der har brug for hendes hjælp.  Tilhørerne blev tydeligt fanget af Mamma Doc’s meget personlige beretning, der blev fortalt i en rivende og engageret ordstrøm.