Helle Bach, indehaver af La Femme frisør, hud- og kropsplejeklinik i Støvring.

STØVRING: Når Støvring Handelsstandsforening torsdag den 29. september åbner op for byens populære modeshow, vil La Femme frisør, hud- og kropsplejeklinik vise dette efterårs smarte tendenser inden for hår, makeup og styling.
Ledsaget af et festligt og aktuelt efterårstema vil La Femme vise de seneste tendenser inden for hår og makeup ved handelsstandsforeningens store modeshow. Frisør La Femme er en miljørigtigfrisør for hele familien, og som altid ved modeshowet, er Team La Femme helt fremme med sæsonens bud på hår-styles. Der vil være frisurer til såvel langt som kort hår, hvor man skal se et sofistikeret og glamourøst look med fokus feminitet, ligesom der vises et vovet og modigt look med kant af iøjefaldende farver og selvsikker fremtoning.
La Femme hudpleje står for makeup og styling på catwalken. Stilarterne inden for makeup strækker sig bredt, og der findes et look til alle, hvad enten det drejer sig om en køn og naturlig dag-makeup eller en flot og markant fest-makeup. Dette efterår vil der især være fokus på alle metalfarver til negle og øjne, og de populære smokey eyes er stadig aktuelle.
Ud over de mange spændende looks, som La Femme viser på catwalk’en, vil der være masser af visuelle oplevelser og inspiration på La Femme standen. Her står de professionelle hudplejeterapeuter klar med individuel hudplejerådgivning om, hvordan der i hjemmeplejen skabes basis for en sund og gennemfugtet hud, ligesom man kan få en snak om bl.a. behandling inden for avanceret anti-age samt specialbehandling af problematiske hudtilstande.
La Femme gør altid meget ud af sin stand og hele deltagelsen ved modeshowet, og dette show er ingen undtagelse. Showets modeller får sat deres hår på La Femme standen, så der bliver nok at se på og følge med i for showets mange besøgende. Derudover vil La Femme Teamet demonstrere eksempler på spa-behandling, makeup og hudplejebehandling. Alle publikummer har mulighed for at vinde skønne La Femme gaver, ligesom man kan deltage i en konkurrence på selve standen.
I forbindelse med modeshowet og frem til den 1. oktober vil La Femme tilbyde en lang række specielle og ekstra gode tilbud til alle kunder og besøgende.
La Femme Team glæder sig til at se dig til modeshowet samt forkæle dig på klinikken med lækre behandlinger og smarte frisurer til efterårsmoden og vinterens fester.


e-max.it: your social media marketing partner