Mange er glade for træningsforløb i naturen. Arkivfoto

Sammen når vi mere! Sådan siger vi her på Rebild Kommunes Sundhedscenter, når der er tale om det voksende samarbejde med de frivillige. Snakken om, at frivillige ”tager arbejdet fra de ansatte” er stort set forstummet. I stedet er der de seneste år kommet en større åbenhed og tillid mellem kommunen og de frivillige sociale organisationer.
Kommunens medarbejdere har fået øjnene op for, at de frivillige har noget at tilbyde dér, hvor kommunens tilbud afsluttes. Medarbejdernes midler og resurser kan kun kunne dække en del af de behov, som borgerne måtte have. Frivillige kan nogle gange tilbyde noget ud over kommunens tilbud og uden for ”arbejdstid”.
Det er nødvendigt, at medarbejdere og frivillige får sikkerhed for, at deres grænser bliver respekteret.  Der er derfor ingået aftaler og kommunikationen er styrket.
På Sundhedscentret blev der i 2013 desuden ansat en frivilligkoordinator, som fungerer som forbindelsesled mellem de ansatte og den frivillige verden.
Nogle eksempler på samarbejdet: En enlig borger, der får besøg af en ældrerådgiver, fortæller at han er ked af at spise alene. Så vil ældrerådgiveren nu tilbyde, via frivilligkoordinatoren, at sørge for kontakten til gruppen af spisevenner. Nogle kol-patienter, der var glade for et træningsforløb i naturen sammen med sundhedscentrets fysioterapeut, ville gerne fortsætte træningen. De samler et hold, og med gode råd fra fysioterapeuten dyrker de nu motion i skoven hver uge.
Frivilligkoordinatoren kan også være borgernes indgang til de forskellige frivillige tilbud. Nogle eksempler: Der ringer en datter, der på vegne af sin mor beder om en besøgsven. Så bliver henvendelsen herfra sendt videre til besøgstjenesten. Der er en efterlønner, der vil høre, hvor der er et frivilligjob, der passer til ham. Og nogle førtidspensionister, der gerne vil have hjælp til at danne et ensomhedsforebyggende netværk.
På højere plan snakker man om ”opretholdelse af velfærd”. I dagligdagen bruger vi ikke disse fine ord. Der snakker vi om at hjælpes ad. Ved at kende mere til hinanden, hinandens opgaver og grænser, så arbejder medarbejdere og frivillige videre på en fælles opgave: at gøre det så godt som muligt for dem, der har behov for en hjælpende hånd.


e-max.it: your social media marketing partner