Julemåneden indledes med hyggelig os spændende julestue på Spillemands-, Jagt- & Skovbrugsmuseet.

REBILD: Spillemands- Jagt- & Skovbrugsmuseet indleder julemåneden  med en hyggelig og spændende  julestue med masser af aktiviteter. Det foregår som traditionen byder den første lørdag i advendt, nemlig den 28. november.
Der ”jules” i hele museet, hvor kreative  folk viser deres kunnen inden for husflid og håndværk, og mon ikke produkterne vil have et tilsnit af den kommende jul.
Der vises patchwork,  forskellige former for håndarbejde, strik, filt, juledekorationer, gimpning, smykker, decopage, retrodesign, trælegetøj, vævestrik, knipling, malerier, julekort, træ, benarbejder m.v.
Museets gamle nisse, ”Gode Nis”, er vågnet efter sin lange dvale, og på overraskende vis kunne han bidrage  til årets  museumstema om udvandringen  til Amerika. Han havde i en periode været i Klondyke for at grave guld, og igen hjemme rig på erfaringer fra det vilde vesten. Nu har han gemt sig i museet, og hvis man kan finde ham, har han en gåde, der skal gættes, og så er der mulighed for at vinde spændende  præmier.
Julestuen byder også på  underholdning med Rebild spillemændene, og tillige en spændende juletombola.
Der er mulighed for at købe sjove og specielle kalendergaver, ligesom udstillerne har gode julegaveideer at byde på.
Museet er julepyntet, og juletræet endda med pynt fra oldemors tid, og i caféen  tilbydes museets julegløg, æbleskiver og  vafler.
Se annonce.
 


e-max.it: your social media marketing partner