Spillemandsmuseet i Rebild.

 REBILD: Fra den 23. september starter  en ny sæson med  onsdagsspillemændene  på  Spillemandsmuseet i Rebild.
Her er der mulighed for at øve sammenspil, sekund og  2. stemmer med udgangspunkt i de himmerlandske  folkemusiktraditioner.
I denne  sæson skal der bl.a.  spilles melodier  efter en gammel nodebog fra Ullids i Vesthimmerland, der stammer fra  1827. Melodier øves, og nogle prøver at lære dem udenad, der sættes sekund og rytme til, som musikken har været praktiseret i generationer. Engang imellem er der mulighed for at  spille til dans, hvor repertoiret prøves af.
Instrumenteringen hos  spillemændene er for øjeblikket: violin, clarinet, kontrabas, harmonika, banjo og guitar. Det anbefales at deltagerne har lært de mest grundlæggende  færdigheder på instrumentet, da der ikke gives instrumentalundervisning.
Sæsonen rummer 10 onsdage før jul - og ligeledes 10 onsdag efter  nytår. Undervisere er Gunner Friis på violin, Else Schmidt på harmonika og Kaj Bylling på guitar. 


e-max.it: your social media marketing partner