Fra højre: Træner Uffe Smedsgård, Mads Kolling Klitgård, Lars Laugesen, Emid Pedersen og Jakob Frank Mogensen med deres medaljer.

STØVRING: Lørdag den 28. februar drog fire raske drenge i alderen 13-15 år til Ødsted ved Vejle sammen med Træner Uffe Smedsgård fra Støvring Son Taekwondo.  Formålet var at drengene var tilmeldt Ødsted Cup, et Taekwondo stævne med en lang række forskellige discipliner man kunne stille op i. Fælles for de fire drenge var, at ingen af dem tidligere havde deltaget i et Taekwondo stævne.  Så nu skulle de mange timer i træningslokalerne stå deres prøve.  

Tre af drengene  har violetbælte – også kaldet 5. kup, mens den fjerde har blå bælte kaldet 6. kup. I Taekwondo tæller man nedad, dvs. jo bedre man er jo lavere kup nummer.  
Lars Laugesen, Mads Kolling Klitgaard og Jakob Frank Mogensen deltog først i Individuel Poomsé, som betyder at man fremviser en serie af teknikker alene foran et dommerpanel.
I denne disciplin fik Lars Laugesen en flot sølvmedalje og Mads Kolling Klitgård en flot Bronze-medalje.
Senere deltog Lars Laugesen,  Mads Kolling Klitgaard samt Emil Pedersen i en Synkron Poomsé, som er en fremvisning af en serie teknikker men nu med tre deltagere på samme tid.  Det hele skal fremføres  synkront.  Drengene leverede en fin indsats.  
Sluttelig deltog Emil Pedersen og Jakob Frank Mogensen i  Han Bon Kireugi  som er en 1-skridts showkamp. Man tager et skridt hver gang inden man angriber.  Deres flotte fremføring resulterede i en guld-medalje.
Så efter en lang dag, endte alle fire drenge med at hjemtage en velfortjent medalje.
Drengene udtalte sig efterfølgende, at de nok måtte indrømme at presset ved pludselig at skulle fremføre for fire dommere var noget mere spændende end forventet hvor man jo hjemme i Støvring bare er ”sig selv” og sine kammerater. Men Støvring Sun Taekwondo kan være stolte af denne weekends ambassadører.
Både de deltagende drenge, men også Uffe som havde trænet dem og som selv sad med som dommer ved flere af dagens discipliner leverede en overbevisende præstatation.
Stævnet havde også deltagelse af Benny Olesen fra Kalundborg  som er grundlægger af Son Taekwondo Danmark. Benny var en god støtte på sådan en dag. Han havde hele tiden konstruktiv ris og ros til drengene og små gode staldtips til hvad de skal arbejde med hjemme i øvelokalerne for at blive endnu bedre.
Drengene er helt sikkert klar til at tage til stævne igen når chancen byder sig. Næste gang måske med deltagelse af endnu flere?


e-max.it: your social media marketing partner