Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Traditionen tro, skal en god gymnastiksæson afsluttes med en flot opvisning og dette var også tilfældet, da Gymnastikforeningen Dannelund lørdag den 21. marts afsluttede en god og spændende gymnastiksæson med den store og festlige forårsopvisning i Støvringhallen.

Glimt fra gymnastikopvisningen.

STØVRING: Eftermiddagen bød på masser af spændende og flot gymnastik, leveret af ikke færre end 250 dygtige og veloplagte gymnaster.
De mange hold, der spændte fra de mindste på børneholdene over zumba til dame/herremotionisterne, gav et rigtigt godt indblik i, hvad de mange børn og voksne har brugt vinteraftnerne i gymnastiksalene til at lære, og de omkring 500 fremmødte tilskuere fik en god oplevelse med masser af underholdning denne lørdag eftermiddag i Støvringhallen.   
I år var det Michael Back, der med sit show ”Musik for sjov”, stod for at afrunde dagen. Michael Back har i 20 år lavet sjov musik for børn og andre barnlige sjæle, og de mange fremmemødte i Støvringhallen fik da også en sjov og god oplevelse.
Selvom Gymnastikforeningen Dannelund nu har afholdt sin årlige opvisning, er det ikke ensbetydende med, at sæsonen er slut, for allerede i denne uge starter de mange sommerhold nemlig op. Her tilbydes blandt andet power step- puls og styrke, crossgym, zumba, step’n’tone, pilates, bodytoning og de seje madammer/motionsherrer.


e-max.it: your social media marketing partner