- Onsdag, 19. august 2015

Mors og fars stemmer er babys favoritstemmer.

HAVERSLEV: Tirsdag formiddag står i babyernes tegn i Haverslev kirke. Her afholder man det populære babysalmesang.
Babysalmesang er et tilbud til forældre om et musikalsk, motorisk og sanseligt stimulerende samvær med deres babyer i alderen 3-10 mdr.
Man behøver ikke være verdensmester eller særligt talentfuld sanger for at kunne deltage i babysalmesang. Mors og fars stemmer er under alle omstændigheder babys favoritstemmer.
Babyer kan da ikke
synge salmer
Det er sandt, at babyerne ikke kan synge med. Men deres kropssprog og øjne stråler af opdagelyst og engagement, når de hører lyden af stemmerne. Salmernes enkle tonesprog og kirkens akustik stimulerer det lille barns musikalitet, sprog og rytmesans.
Babysalmesang er mere end bare sang. Det er fagter og danse; sæbebobler og rasleæg; intenst nærvær og kommunikation mellem baby og forælder.
Man mødes i Haverslev kirke 10 tirsdage. Første gang er tirsdag den 15. september. Man synger og danser i kirken i ca. 45 minutter - og så drikker man en kop kaffe/te, spiser et stykke brød og får vendt verdenssituationen i Sognets hus.
Undervisningen varetages af musikpædagog Kirsten Stokholm.

