Venstre indbyder alle medlemmer til en spændende snak/forslag om næste års budget for 2017 i Rebild Kommune.
- Efter sidste års succes, hvor Venstre fik en særdeles styrende rolle i budgetforhandlingerne - og hvor 24 ud af 25 byrådsmedlemmer stod bag, så vil Venstre følge denne positive udvikling op, og vi ved, at rigtig mange har interesse i kommunens udvikling, siger kommuneforeningens formand Gert Sørensen.
På mødet vil Venstres byrådsmedlemmer fortælle om den aktuelle økonomiske situation, hvorefter medlemmerne kan ”skyde fra højre og venstre” med gode ideer til budgetlægningen, til brug for byrådsmedlemmernes arbejde i forhandlingerne den kommende tid.
- Venstre har de seneste måneder fået omkring 50 nye medlemmer, og der er til stadighed plads til flere med gode liberale holdninger, fortæller Gert Sørensen, så man kan sagtens nå at komme med til mødet, som finder sted onsdag den 10. august på Rebild Hus.
Første byrådsbehandling budget for 2017 finder sted den 22. september, og anden byråds- behandling budget for 2017 finder sted den 13. oktober.


e-max.it: your social media marketing partner