Efter flere opfordringer inviterer Diabertesforeningen igen til forbrugeraften. Som diabetiker kan det være svært at vide, hvad man må komme i indkøbskurven, idet der hele tiden kommer nye retningslinjer for, hvad diabetikere må spise. Ligeledes kommer der også nye produkter, som bl.a. Stevia, der er det nye sødemiddel. Derfor er det svært at holde sig ajour med, hvad der anbefales for diabetikere.
Så det er med glæde, at Super Spar i Suldrup vil åbne sine døre for diabetesforeningen.
Kostvejleder Margit Strauss vil komme og vejlede.
Diabetesforeningens indkøbsguide vil blive gennemgået, og med udgangspunkt i den, vil man få lejlighed til at kigge på de forskellige varer, så man er bedre rustet til at foretage sine indkøb. Der vil blive serveret en lille forfriskning.


e-max.it: your social media marketing partner