2015 bliver endnu et spændende år for erhvervslivet i Rebild Kommune. Det gælder også for Erhvervs- og Turistkontoret, hvor vi kommer til at se nye tiltag og en helt ny profil – Nemlig Business Rebild.

STØVRING: Rebild Erhvervs- og Turistkontor har i de sidste år været igennem en dynamisk udvikling, hvor den internationale fremtoning bliver stadig vigtigere.
 
Nyt navn – ny identitet
Det nye navn og den nye identitet skal kommunikere, at Business Rebild er en international og erhvervsrettet enhed, der matcher de krav og opgaver, virksomhederne og samarbejdspartnerne stiller.
Over det næste stykke tid vil Business Rebild blive mere synlige, både fysisk i form af nye spændende arrangementer og events, men også gennem digitale projekter, der skal styrke den visuelle identitet.
- Ligesom for virksomhederne er det vigtigt for os at følge med og sikre, at vi er til stede, der hvor interessen er og vores tilbud og arrangementer bedst rammer vores målgruppe, udtaler Erhvervs- og Turistchef Anders Daugberg Stryhn.
Business Rebild står henover året for forskellige tiltag af faglig karakter. Arrangementer, der samler virksomheder i brancher eller på tværs af brancher med henblik på at opnå kommerciel synergi.
Mere konkret faciliterer Business Rebild netværk indenfor bl.a.  produktion, bygge & anlæg samt  turisme, ligesom der i løbet af året afholdes 5-6 temamøder. Temamøderne målrettes behov og efterspørgsel fra virksomhederne, og har bl.a. omhandlet rule breaking, professionelle bestyrelser, advisory boards, globale perspektiver etc. Desuden afholdes erhvervsmessen Rebiz hvert år.
Business Rebild har desuden et stort fokus på iværksætteri, og aktuelt arbejdes der bl.a. på at udvikle et nyt inkubationsmiljø for potentielle vækstiværksættere i samarbejde med Business Park Nord.
 
Business Rebild meget mere…
Business Rebild vil være mere end rådgivning og hjælp.
- For iværksættere vil vi være den første stærke samarbejdspartner, og for etablerede virksomheder kan vi være første skridt mod nye vækstmuligheder og internationale eventyr, udtaler Anders Daugberg Stryhn
Det kræver hårdt arbejde og engagement at nå sine mål og leve op til potentialerne for sin virksomhed. Derfor skal man være i stand til at stille krav til hinanden og forvente resultater af de samarbejder man har.
- Det samme gælder for os i Business Rebild. – Virksomhedernes tilfredshed og tilknytning til Business Rebild spiller en vigtig rolle i vores ønske om at være i konstant bevægelse og følge med de behov, der er, udtaler Anders Daugberg Stryhn.
 Fremtiden for Business Rebild byder på stærke koncepter, der vil sætte Rebild Kommunes erhvervsliv på landkortet og bane vejen for stærke relationer for både ind- og udland.


e-max.it: your social media marketing partner