Skidt med at det er blevet efterår – der er stadig masser af spændende dyr, som er i fuld gang i naturen. Firbenet er et af dem. Der er to slags firben i Danmark – markfirben og almindeligt firben, også kaldet skovfirben. På trods af sit navn er det kun sjældent, du finder skovfirben i skovene. Der er meget større chance for at få øje på firbenet i det åbne land og i skovbryn, hegn og krat. Både markfirben og almindeligt firben parrer sig om foråret, men det er i sensommeren og efteråret, at ungerne dukker op.

Føder levende unger
Måske har du været heldig at se et tykmavet firben ligge og sole sig på en sten, en træstub eller en træstamme i højsommeren? Så har det enten været en overvægtig han – eller mere sandsynligt – en højgravid hun. Almindeligt firben er ualmindeligt (af krybdyr at være), fordi det føder levende unger. De fleste krybdyr lægger æg: tænk fx på krokodiller og slanger. En af fiduserne ved at føde levende unger er, at det gravide firben selv kan opsøge de steder, hvor solen bager mest. Alle krybdyr skal nemlig bruge varme fra omgivelserne for at kunne udvikles og trives, og det gælder også de små, ufødte unger.
Ved fødslen er de små unger omgivet af en klar, gummiagtig hinde, som de hurtigt bryder ud af. Almindeligt firben føder sine 5-7 unger sidst i juli eller i begyndelsen af august.

Så gælder det om at æde
De små firben ligner hinanden ved første øjekast, men ser man nærmere efter, er de – som søskende i en menneskefamilie - ret forskellige. Ungerne er aktive meget længere hen på efteråret end de voksne firben. Det er de, fordi de skal nå at æde sig store nok til at kunne overleve vinterdvalen. På en lidt varm dag med solskin i september-oktober kan du altså godt være heldig at få øje på et firben eller to.